Spelunky er et godt lille spil. Spillet er ret svært – næsten 8 bit svært! Man spiller en lille Indiana Jones inspireret fyr, der skal klare en masse forhindringer og finde så meget guld som muligt. Banerne er tilfældigt genereret, på samme måde som banerne i Rouge var det i sin tid. Det gør at der altid er nye udfordringer, når man spiller spillet. Man har en pisk, nogle bomber og nogle reb til rådighed mens man udforsker hulerne.
Sjovt indblik i hvordan Petri Purhu udvikler en prototype af hans nye spil Post-I.T. Shooter:
Jeg skriver en af de nærmeste dage når jeg har prøvet spillet. Update: Jeg skrev aldrig om spillet. Det er der en grund til :-)
Bonus info: Sangen Petri bruger i filmen er: The way of life og er skrevet at det svenske band Ninja Magic. Super svedig svensk metal! En selvfølge i den næste Guitar Hero!
En af de største udfordringer for indie-games er netop at de typisk er udviklet af en enkelt udvikler, der står for gamedesign, grafik, programmering etc. Det er sandsynligvis også charmen ved de spil der lykkedes. Et af dem der bare skal lykkedes er Fez der udvikles af Phil Fish.
Fez har indtil videre været mere end 2 år undervejs. Det har givet anledning til en del hån. Gad vide om det nogen sinde bliver til mere end T-Shirts. UPDATE: For et par dage siden blev det endeligt annonceret at Fez kommer til XBOX live Arcade i 2010.
Det er helt sikkert hot med rytme og musik spil. Nicklas Nygren (Nifflas) har også begået et af slagsen: Avoid the Evil Space Eel. Spillet blev til under “No more Sweden” indie eventet sidste sommer. Spillet er udviklet på 28 timer, og Nifflas havde fået 3 ord, som skulle være tema for spillet: Spise, LEGO Klodser og Spejl. Ganske imponerende hvad han har fået ud af det.
PS. Jeg var godt nok lang tid om, at finde ud af hvad spillet gik ud på, men ganske underholdende.
Der er faktisk dansk deltagelse ved IGF 2009. Ved en nærlæsning af kategorien Student Showcase Winners, ser jeg at Dish Washington er blandt de ti vindere, der skal konkurrere om overall Best Student Game. Spillet kan bedst beskrives som et first person dish washing spil. Man skal vaske stabler af opvask op i takt med musikken. Følger man ikke rytmen, bliver vandet koldere og man mister point. Spillet er udviklet af et team af studerende fra DAIDU. DAIDU er omdrejningspunktet for uddannelsen af danske spiludviklere/designere. De ser ud til at udklække gode folk. Ærgerligt, at den slags ikke fandtes, den gang jeg læste datalogi…
I afdelingen for seriøs headbanging finder vi Make My Head Grow. I al sin enkelthed går det ud på at vælte sin sure bror ud over kanten. Det eneste våben man har er at banke sit hoved ned i gulvet – og derefter ind i væggen. På den måde kan man være heldig og skubbe modstanderens kasse ud over banen.
I like to smack my head down - tough it kinda hurts a little bit...
Det er et 2 player spil og da der var Nordic Game Jam 2009, scorede det de fleste priser. Grafikken er holdt i en simpel streg – og specielt outtro musikken er ret fed. Spillet er netop kommet i en online udgave – og det kan også downloades fra siden. Selv om det ser drabeligt ud, foregår det på et tilpas skørt niveau, så det går ikke over stregen… (OK – den var lidt søgt.) Det bliver spændende, at følge drengene fra Meanwhile Games. Jeg har på fornemmelsen, at de kan skabe noget stort.
Celtus Clay ser ud til at være et OK spil. Hvem skulle have troet at modellervoks gør sig så godt på spil? Den action orienterede læser, kan med fordel springe 0′28″ ind i filmen. Celtus er med på det nyeste, så han er naturligvis begyndt at twitte lidt. Han har lagt nogle gode fotos op, så man kan følge lidt med.
Et stuerent spil med toiletpapir er vidst ikke set før. Men Petri har faktisk lavet et rigtigt godt et af slagsen. Man spiller Jimmy, som liige skal have rullet toiletpapiret op, inden han kan komme på tønden. Simpelt og lige til. Et herligt 2D puzzle/platform spil – hvor man har sit hyr med at få rullet papiret op. Det er selvfølgeligt viklet godt ind i banen, så man der skal eksperimenteres lidt en gang imellem. Petri har iøvrigt en ambition om at udgive et “små-spil” om måneden. En ambition der ikke lugter af kujon.
Jeg skrev for et par dage siden om Pocket Physics. Det er klart inspireret af Crayon Physics, der vandt en “Grand Prize” ved IGF i 2008. Spillet er udviklet af Petri fra Kloonigames. Han er en ung og talentful gut, med en masse skæve og anderledes ideer. Spillet blev oprindeligt udviklet for at Petri kunne score en gratis billet til GDC. Han er fornyligt blevet færdig med Crayon Physics Deluxe.
En simpel løsning i Crayon Physics.
Crayon Physics Deluxe går i al sin enkelthed ud på, at guide et æble hen til en stjerne. Der er en række forhindringer, der skal forceres – og man skal som spiller tegne objekter, der kan flytte æblet. Det sjove er, at man kan løse de enkelte baner på et utal af måder. Spillet har mere end 70 baner, der varierer i sværhedsgrad. Banerne er lagt ud på en række øer, lidt som i de tidlige Super Mario spil. Grafikken er faktisk ret flot og simpel i sit udtryk. Musikken skaber en god atmosfære mens man spiller. Noget af det er skabt af _ghost. Musikken i sig selv har haft indflydelse på selve udformningen af spillet. Spillet har en udemærket demo sektion – og slipper du 19.95 USD får du adgang til alle 70 baner.
Hvis du ikke rigtig ved, hvad du skal finde på. Ja så kan jeg anbefale World of Pong. Det er et MMO, der er bygget på det klassiske Pong.
Man starter med at vælge navn – og om man vil være på det blå eller det røde hold. Jeg siger jer – der er overraskende mange spillere online. Efter et stykke tid tænker man: Er det egentligt ikke spild af tid? Det går lidt hurtigere at erkende det, end andre MMO’er. Jeg er i øvrigt level 220 :-)
Seneste kommentarer