En af de største udfordringer for indie-games er netop at de typisk er udviklet af en enkelt udvikler, der står for gamedesign, grafik, programmering etc. Det er sandsynligvis også charmen ved de spil der lykkedes. Et af dem der bare skal lykkedes er Fez der udvikles af Phil Fish.
Fez har indtil videre været mere end 2 år undervejs. Det har givet anledning til en del hån. Gad vide om det nogen sinde bliver til mere end T-Shirts. UPDATE: For et par dage siden blev det endeligt annonceret at Fez kommer til XBOX live Arcade i 2010.
Oh ak og ve – jeg kan næsten ikke vente heeelt indtil 1. Juli inden tredje kapitel af Birger Quest. Selv om spillet er simpelt, er det værd at spille på grund af en ret crazy storyline. Hatten af for Sune Watts! En mand der udtænker et spil hvor man skal snuppe trusserne fra Ruth Evers, har min dybeste respekt. Hvis du bliver bidt af det findes der tilmed en level editor.
Fantastisk cover af All my little words lavet af Tom Milsom med LSDJ til Game Boy. Ja – gu er det nørdet, men tonerne fra LSDJ komplimenterer Tom’s stemme ganske godt. Magnus har efterhånden hørt den så mange gange, at han kan den udenad :-) Hvis du bliver vild med sangen – kan den hentes som MP3 på Tom’s side.
Seneste kommentarer