Arcade emulering med Nintendo DS

Pixel perfekt emulering af Mr Do's Wild Ride på NDS.

Der sker stadig meget på Nintendo DS homebrew scenen. Sidste uges besøg på Spilmuseet i Ikast – fik mig til at støve min DS af – og opfriske min samling af arcade emulatore til DS’en. Jeg har tidligere skrevet om DS og homebrew – og netop DS’n er perfekt til emulering med sin D-pad.

Stedet at gå på opdagelse efter arcade emulatorer, er det franske site dev-fr.org der er et af de bedste sites, at finde homebrew til diverse systemer.

En fyr der hedder Copper, leverer en hel stribe emulatore, der er rigtig gode. Her er dem jeg har kunne støve op: 1943, Bombjack, Pang og Super pang er klassiske spil – og primært enkeltspil emulatore, mens DS Pack understøtter mere end 60 forskellige spil bla. Dig-Dug, Frogger, Pac-man, Pengo, Super Qix mens MrDo DS gør det muligt at spille hele Mr. Do serien incl. en af mine absolutte favoritter Mr. Do’s wild ride.

Copper har gjort en del ud af menuerne i spillene. De indstillinger man plejer at skulle ændre via dip-switches, er ført ud i UI – og de fleste spil har også billeder af kabinettet og af selve marquee’n.

PS. Lige en lille advarsel – sitet er Fransk – men Google translate er din ven.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *