Hvordan lærer man at udvikle spil?

David har længe interesseret sig for at kunne udvikle spil. Det er bare så mega svært at komme i gang. Da jeg voksede op med ZX Spectrum, var det nemmere. Basic fortolkeren var “operativ systemet” og alle keywords stod på tastaturet. Alt hvad man skulle bruge, var lige ved hånden.

Et snapshot af SCRATCH

Et snapshot af SCRATCH

Nu ser det ud til, at vi har fundet et godt koncept. Lifelong Kindergarten ved MIT har længe puslet med grafiske programmeringssprog. Det seneste hedder SCRATCH. Det har mange programmeringskoncepter som løkker, betingelser, variable, tråde, boolske operationer etc. Endvidere har det et grafisk editor og en nogenlunde sprite håndtering. Da D’Herrer Mitch Resnick og Brian Silverman er involveret, er der selvfølgeligt også en arv fra LOGO sproget. SCRATCH er ret ligetil, gratis og ser ud til at have et godt community bag sig med mange projekter, der frit kan downloades og videre udvikles. Det er lidt lige som de program listninger, man kunne taste ind fra bladene i sin tid.

Den store fordel ved SCRATCH, frem for f.eks. RPG MAKER XP fra Japanske Enterbrain, er at syntaksen minder om gængse programmeringssprog og overgangen til et rigtigt programmeringssprog som f.eks. Java, bliver meget nemmere.

Jeg skal sørge for et link, når David er klar med det første lille spil.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *