En af de bedre muligheder for at spille ZX Spectrum spil online er zxspectum.net. Selve sitet er ret anonymt – jeg ved f.eks. ikke hvem der står bag. Der ses lidt stort på om spillet er “Distribution denied” så du kan f.eks. spille alle Ultimate spillene. Spillene er organiseret efter årstal i et simpelt interface.
Emulatoren bag ved er den udmærkede Qaop emulator (gad vide hvordan den fik sit navn ;-) lavet af Jan Bobrowski. Han har lavet et ret nice eksempel på brug – klik på “Try it online” på hans Qaop side.
Jeg har altid synes at Sinclairs computere er rigtigt flotte. Specielt ZX Spectrum er min favorit skarpt efterfulgt af ZX81. Som resten af Sinclairs gear er de designet af Rick Dickinson.
Rick har for noget tid siden lagt en hel bunke fotos på flickr. Der er mange prototyper og design skitser: En hvid Spectrum+, den sagn omspundne Loki og et par joystick doughnuts. Også et ret sejt billede af QL+ bare ærgeligt at den aldrig blev til noget.
Rick er stadig aktiv idag, via firmaet The Product Designers. Han står bla. også bag ved den noget futuristiske Gismondo, som i øvrigt floppede fælt.
Faldt lige over denne super seje ZX Spectrum 128K demo: Aah the tape loading era! Demoen udmærker sig ved at streame demoen fra kasettebånd – under loading vel og mærke. Dejligt at der stadig er die-hard speccy fans med masser af fritid!
Ved 0:48 begynder det at være lidt anderledes end normalt. Demoen kan hentes hos Ate Bit.
PS. Virker bedst på den ægte vare, men ZX Spin emulatoren kan godt køre den.
Hvis du mangler en C64 eller en Spectrum, så er Sintech bestemt et besøg værd. Sintech har netop lavet en engelsk udgave af butikken.
Et af deres specialer er nye reservedele til ZX Spectrum. Man kan f.eks. få spritnye keyboard membraner, hukommelses chips, Z80 og sågar ULA’en. Priserne er absolut rimelige. F.eks. kan en C64 kan erhverves for under 500 DKK incl. porto.
Tro det eller lad være – der bliver faktisk stadig udviklet nye spil til de gamle hjemme computere. Jeg har netop købt spillet splATTR til ZX Spectrum. Spillet er udgivet af CRONOSOFT der udgiver nye spil til de fleste klassiske computere incl. Amstrad, C64, Vic 20 mm. Når man køber spillet, bliver det leveret på kasettebånd. Det er også muligt, at få spillet i et digitalt format, lige til at putte i sin yndlingsemulator.
ZX Spectrum havde en stor ulempe, da der på 8×8 pixels kun kunne være 2 farver. Det resulterede i en del “Colour Clash”. Programmørene har igennem tiden brugt mange trix for at undgå det. I splATTR har programøren taget konsekvensen og lavet al grafik i 8×8 “Mega pixles”. Spillet er et classisk shoot’em up spil – hver bane har et forskelligt gameplay. Skyd på alt hvad der bevæger sig – overraskende holbart. Spillet kan findes i en demo udgave hos “Bobs stuff“. Bob er en ret habil ZX Spectrum programmør – der er en god håndfuld nye spil på hans site.
Version 2 arrangerer foredrag om Sinclair og Commodore den 19. Marts 2009 på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Rolf Ask Clausen, tidligere ZX Data holder indlæg, derefter fortæller Poul-Henning Kamp lidt om Commodore 64 – der i den grad fejede ZX Spectrum af banen her i DK. Hmm jeg må finde på en undskyldning for at tage til Sjælland den aften…
Seneste kommentarer