En hel bunke ZX Spectrum spil online

En af de bedre muligheder for at spille ZX Spectrum spil online er zxspectum.net. Selve sitet er ret anonymt – jeg ved f.eks. ikke hvem der står bag. Der ses lidt stort på om spillet er “Distribution denied” så du kan f.eks. spille alle Ultimate spillene. Spillene er organiseret efter årstal i et simpelt interface.

Emulatoren bag ved er den udmærkede Qaop emulator (gad vide hvordan den fik sit navn ;-) lavet af Jan Bobrowski. Han har lavet et ret nice eksempel på brug – klik på “Try it online” på hans Qaop side.

Et indblik i klassisk computer design

Rick DickingsonJeg har altid synes at Sinclairs computere er rigtigt flotte. Specielt ZX Spectrum er min favorit skarpt efterfulgt af ZX81. Som resten af Sinclairs gear er de designet af Rick Dickinson.
Rick har for noget tid siden lagt en hel bunke fotos på flickr. Der er mange prototyper og design skitser: En hvid Spectrum+, den sagn omspundne Loki og et par joystick doughnuts. Også et ret sejt billede af QL+ bare ærgeligt at den aldrig blev til noget.
Rick er stadig aktiv idag, via firmaet The Product Designers. Han står bla. også bag ved den noget futuristiske Gismondo, som i øvrigt floppede fælt.

Rimelig sej gammel skole demo!

Faldt lige over denne super seje ZX Spectrum 128K demo: Aah the tape loading era! Demoen udmærker sig ved at streame demoen fra kasettebånd – under loading vel og mærke. Dejligt at der stadig er die-hard speccy fans med masser af fritid!


Ved 0:48 begynder det at være lidt anderledes end normalt. Demoen kan hentes hos Ate Bit.

PS. Virker bedst på den ægte vare, men ZX Spin emulatoren kan godt køre den.

Spelunky er ude i version 1.0

Spelunky er et godt lille spil. Spillet er ret svært – næsten 8 bit svært! Man spiller en lille Indiana Jones inspireret fyr, der skal klare en masse forhindringer og finde så meget guld som muligt. Banerne er tilfældigt genereret, på samme måde som banerne i Rouge var det i sin tid. Det gør at der altid er nye udfordringer, når man spiller spillet. Man har en pisk, nogle bomber og nogle reb til rådighed mens man udforsker hulerne.

Han minder lidt om helten Fred fra Speccy dagene

Han minder lidt om helten Fred fra Speccy dagene


Du kan hente det ovre på Spelunky world.

Spillet er leveret af Derek Vu, der i øvrigt også vandt Seumas McNally Grand Prize ved IGF i 2007.

The making of Post-I.T Shooter – Ninja Style

Sjovt indblik i hvordan Petri Purhu udvikler en prototype af hans nye spil Post-I.T. Shooter:


Jeg skriver en af de nærmeste dage når jeg har prøvet spillet. Update: Jeg skrev aldrig om spillet. Det er der en grund til :-)

ninjaBonus info: Sangen Petri bruger i filmen er: The way of life og er skrevet at det svenske band Ninja Magic. Super svedig svensk metal! En selvfølge i den næste Guitar Hero!

Classic LEGO Arcade games

Jeg bliver blød om hjertet når jeg ser to af mine favorit emner kombineret i en sød lille pakke:

Fez – 3D pixels

En af de største udfordringer for indie-games er netop at de typisk er udviklet af en enkelt udvikler, der står for gamedesign, grafik, programmering etc. Det er sandsynligvis også charmen ved de spil der lykkedes. Et af dem der bare skal lykkedes er Fez der udvikles af Phil Fish.

FEZ TRAILER 2 from fish on Vimeo.


Fez har indtil videre været mere end 2 år undervejs. Det har givet anledning til en del hån. Gad vide om det nogen sinde bliver til mere end T-Shirts. UPDATE: For et par dage siden blev det endeligt annonceret at Fez kommer til XBOX live Arcade i 2010.

Crazy 2D hoppespil – en ny spilkategori?

Oh ak og ve – jeg kan næsten ikke vente heeelt indtil 1. Juli inden tredje kapitel af Birger Quest. Selv om spillet er simpelt, er det værd at spille på grund af en ret crazy storyline. Hatten af for Sune Watts! En mand der udtænker et spil hvor man skal snuppe trusserne fra Ruth Evers, har min dybeste respekt. Hvis du bliver bidt af det findes der tilmed en level editor.

Endeligt et Dansk hoppespil

Endeligt et dansk hoppespil


Den lange ventetid kan passende bruges til at lytte til Alexander Band’s lange bagkatalog. Feks. denne her eller denne her.

Sweet 8-bit love song

Fantastisk cover af All my little words lavet af Tom Milsom med LSDJ til Game Boy. Ja – gu er det nørdet, men tonerne fra LSDJ komplimenterer Tom’s stemme ganske godt. Magnus har efterhånden hørt den så mange gange, at han kan den udenad :-) Hvis du bliver vild med sangen – kan den hentes som MP3 på Tom’s side.

6 millioner i udviklingsstøtte til computerspil

Nordisk Computerspilprogram uddeler 6 mill i udviklingsstøtte til Nordiske spilfirmaer i 2009. Første ansøgningsrunde, der gælder 3 Millioner DKK, har deadline pr. 1. april kl. 24:00. Der kan søges støtte på mellem 100K og 600K. Der plejer at være ca. 8 der kommer igennem nåleøjet. I 2008 blev der givet støtte til 16 spil: 7 fra Sverige, 6 fra Finland, 1 fra Norge, 1 fra Island og sølle 1 fra Danmark… Det er da lidt slapt – det bør vi få rettet op på ;-)
nordicgameprogram-dk