Archive for the 'ZX Spectrum' Category

En hel bunke ZX Spectrum spil online

En af de bedre muligheder for at spille ZX Spectrum spil online er zxspectum.net. Selve sitet er ret anonymt – jeg ved f.eks. ikke hvem der står bag. Der ses lidt stort på om spillet er “Distribution denied” så du kan f.eks. spille alle Ultimate spillene. Spillene er organiseret efter årstal i et simpelt interface.

Emulatoren bag ved er den udmærkede Qaop emulator (gad vide hvordan den fik sit navn ;-) lavet af Jan Bobrowski. Han har lavet et ret nice eksempel på brug – klik på “Try it online” på hans Qaop side.

Et indblik i klassisk computer design

Rick DickingsonJeg har altid synes at Sinclairs computere er rigtigt flotte. Specielt ZX Spectrum er min favorit skarpt efterfulgt af ZX81. Som resten af Sinclairs gear er de designet af Rick Dickinson.
Rick har for noget tid siden lagt en hel bunke fotos på flickr. Der er mange prototyper og design skitser: En hvid Spectrum+, den sagn omspundne Loki og et par joystick doughnuts. Også et ret sejt billede af QL+ bare ærgeligt at den aldrig blev til noget.
Rick er stadig aktiv idag, via firmaet The Product Designers. Han står bla. også bag ved den noget futuristiske Gismondo, som i øvrigt floppede fælt.

Rimelig sej gammel skole demo!

Faldt lige over denne super seje ZX Spectrum 128K demo: Aah the tape loading era! Demoen udmærker sig ved at streame demoen fra kasettebånd – under loading vel og mærke. Dejligt at der stadig er die-hard speccy fans med masser af fritid!


Ved 0:48 begynder det at være lidt anderledes end normalt. Demoen kan hentes hos Ate Bit.

PS. Virker bedst på den ægte vare, men ZX Spin emulatoren kan godt køre den.

Spelunky er ude i version 1.0

Spelunky er et godt lille spil. Spillet er ret svært – næsten 8 bit svært! Man spiller en lille Indiana Jones inspireret fyr, der skal klare en masse forhindringer og finde så meget guld som muligt. Banerne er tilfældigt genereret, på samme måde som banerne i Rouge var det i sin tid. Det gør at der altid er nye udfordringer, når man spiller spillet. Man har en pisk, nogle bomber og nogle reb til rådighed mens man udforsker hulerne.

Han minder lidt om helten Fred fra Speccy dagene

Han minder lidt om helten Fred fra Speccy dagene


Du kan hente det ovre på Spelunky world.

Spillet er leveret af Derek Vu, der i øvrigt også vandt Seumas McNally Grand Prize ved IGF i 2007.

Min favorit retro pusher – nu på Engelsk

Kun for ægte retro nørder!

Butikken for de ægte retro nørder entusiaster!

Hvis du mangler en C64 eller en Spectrum, så er Sintech bestemt et besøg værd. Sintech har netop lavet en engelsk udgave af butikken.

Et af deres specialer er nye reservedele til ZX Spectrum. Man kan f.eks. få spritnye keyboard membraner, hukommelses chips, Z80 og sågar ULA’en. Priserne er absolut rimelige. F.eks. kan en C64 kan erhverves for under 500 DKK incl. porto.

Nye spil til ZX Spectrum og C64

splattr loading screenTro det eller lad være – der bliver faktisk stadig udviklet nye spil til de gamle hjemme computere. Jeg har netop købt spillet splATTR til ZX Spectrum. Spillet er udgivet af CRONOSOFT der udgiver nye spil til de fleste klassiske computere incl. Amstrad, C64, Vic 20 mm. Når man køber spillet, bliver det leveret på kasettebånd. Det er også muligt, at få spillet i et digitalt format, lige til at putte i sin yndlingsemulator.

ZX Spectrum havde en stor ulempe, da der på 8×8 pixels kun kunne være 2 farver. Det resulterede i en del “Colour Clash”. Programmørene har igennem tiden brugt mange trix for at undgå det. I splATTR har programøren taget konsekvensen og lavet al grafik i 8×8 “Mega pixles”. Spillet er et classisk shoot’em up spil – hver bane har et forskelligt gameplay. Skyd på alt hvad der bevæger sig – overraskende holbart. Spillet kan findes i en demo udgave hos “Bobs stuff“. Bob er en ret habil ZX Spectrum programmør – der er en god håndfuld nye spil på hans site.

splATTR - leveret på bånd naturligvis

splATTR - leveret på bånd naturligvis

Foredrag om Sinclair og Commodore

Version 2 arrangerer foredrag om Sinclair og Commodore den 19. Marts 2009 på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Rolf Ask Clausen, tidligere ZX Data holder indlæg, derefter fortæller Poul-Henning Kamp lidt om Commodore 64 – der i den grad fejede ZX Spectrum af banen her i DK. Hmm jeg må finde på en undskyldning for at tage til Sjælland den aften…

Ant Attack – et dejligt tilbageblik

Ant Attack fra Quicksilva, var et af de første spil jeg købte til ZX Spectrum. Det var i sommeren ‘84, hvor vi var på 14 dages ferie i England. Jeg købte det i starten af ferien – og jeg skal love for, at jeg læste alt på kassetten ind til flere gange inden vi kom hjem. Vores spectrum var kun 16K, så den måtte udvides til 48K, før vi kunne spille det :-)

Klik for at spille Ant Attack på WOS

Klik for at spille Ant Attack på WOS

Selve spillet er vidst nok det første spil i isometrisk 3D. Det var ret sejt at se på – og det var spændende, at gå på udforskning i Antescher som byen hed. Man skulle redde sin kæreste fra de frygtelige myrer. Spillets forfatter Sandy White har lavet en god side der fortæller lidt om hvordan han lavede spillet. Vi taler om håndskrevet assembler. Urban Interactive – har lavet et udemærket remake. Jeg har i øvrigt stadigvæk kassetten.

Har Matthew Smith røget lidt for meget?

Faldt lige over dette herlige interview med Matthew Smith. Det er ret sjovt at se. Han er helt klart en legende. Der gik en overgang en masse rygter om hans forkærlighed for forskellige former for tobak. Se filmen og døm selv:


En ting er dog helt sikkert – Manic Miner er en absolut klassiker. Og en af grundene til at undertegnede begyndte at programmere.

Nye bøger om ZX Spectrum (Og C64…)

I fredags dumpede en dejlig ny bog ind i postkassen:

Bogen har format og størrelse som en Spectrum.

Bogen har format og størrelse som en Spectrum.

The ZX Spectrum Book – 1982 to 199x, skrevet af Andrew Rollings. Hanne (min dejlige kone) drillede mig lidt med, at jeg bruger penge på den slags :-)

Selve bogen er velskrevet og holdt i en humoristisk tone. Den indeholder beskrivelser mere end 200 ZX spectrum spil, med fine screenshots, cover shots, loading screens etc. Den har et forord af Sinclair himself. Det er en god bog. Den er bestemt læseværdig (for en Speccy nørd).

Bogen kan bestilles på Hive books. Det er et lille forlag dedikeret til at skrive om retro gaming og computer historie. Der er også en god bog om C64 The Commodore 64 Book – 1982 to 199x. Endeligt er der et par bøger, der kan pre ordres: The 8-bit Book – 1981 to 199x samt Generation ZX: Miners, Moles and Midnight Battles.