En af de bedre muligheder for at spille ZX Spectrum spil online er zxspectum.net. Selve sitet er ret anonymt – jeg ved f.eks. ikke hvem der står bag. Der ses lidt stort på om spillet er “Distribution denied” så du kan f.eks. spille alle Ultimate spillene. Spillene er organiseret efter årstal i et simpelt interface.
Emulatoren bag ved er den udmærkede Qaop emulator (gad vide hvordan den fik sit navn ;-) lavet af Jan Bobrowski. Han har lavet et ret nice eksempel på brug – klik på “Try it online” på hans Qaop side.
Jeg har altid synes at Sinclairs computere er rigtigt flotte. Specielt ZX Spectrum er min favorit skarpt efterfulgt af ZX81. Som resten af Sinclairs gear er de designet af Rick Dickinson.
Rick har for noget tid siden lagt en hel bunke fotos på flickr. Der er mange prototyper og design skitser: En hvid Spectrum+, den sagn omspundne Loki og et par joystick doughnuts. Også et ret sejt billede af QL+ bare ærgeligt at den aldrig blev til noget.
Rick er stadig aktiv idag, via firmaet The Product Designers. Han står bla. også bag ved den noget futuristiske Gismondo, som i øvrigt floppede fælt.
Hvis du mangler en C64 eller en Spectrum, så er Sintech bestemt et besøg værd. Sintech har netop lavet en engelsk udgave af butikken.
Et af deres specialer er nye reservedele til ZX Spectrum. Man kan f.eks. få spritnye keyboard membraner, hukommelses chips, Z80 og sågar ULA’en. Priserne er absolut rimelige. F.eks. kan en C64 kan erhverves for under 500 DKK incl. porto.
Hvis du ikke rigtig ved, hvad du skal finde på. Ja så kan jeg anbefale World of Pong. Det er et MMO, der er bygget på det klassiske Pong.
Man starter med at vælge navn – og om man vil være på det blå eller det røde hold. Jeg siger jer – der er overraskende mange spillere online. Efter et stykke tid tænker man: Er det egentligt ikke spild af tid? Det går lidt hurtigere at erkende det, end andre MMO’er. Jeg er i øvrigt level 220 :-)
Tro det eller lad være – der bliver faktisk stadig udviklet nye spil til de gamle hjemme computere. Jeg har netop købt spillet splATTR til ZX Spectrum. Spillet er udgivet af CRONOSOFT der udgiver nye spil til de fleste klassiske computere incl. Amstrad, C64, Vic 20 mm. Når man køber spillet, bliver det leveret på kasettebånd. Det er også muligt, at få spillet i et digitalt format, lige til at putte i sin yndlingsemulator.
ZX Spectrum havde en stor ulempe, da der på 8×8 pixels kun kunne være 2 farver. Det resulterede i en del “Colour Clash”. Programmørene har igennem tiden brugt mange trix for at undgå det. I splATTR har programøren taget konsekvensen og lavet al grafik i 8×8 “Mega pixles”. Spillet er et classisk shoot’em up spil – hver bane har et forskelligt gameplay. Skyd på alt hvad der bevæger sig – overraskende holbart. Spillet kan findes i en demo udgave hos “Bobs stuff“. Bob er en ret habil ZX Spectrum programmør – der er en god håndfuld nye spil på hans site.
Version 2 arrangerer foredrag om Sinclair og Commodore den 19. Marts 2009 på Ingeniørhøjskolen i Ballerup. Rolf Ask Clausen, tidligere ZX Data holder indlæg, derefter fortæller Poul-Henning Kamp lidt om Commodore 64 – der i den grad fejede ZX Spectrum af banen her i DK. Hmm jeg må finde på en undskyldning for at tage til Sjælland den aften…
Ant Attack fra Quicksilva, var et af de første spil jeg købte til ZX Spectrum. Det var i sommeren ‘84, hvor vi var på 14 dages ferie i England. Jeg købte det i starten af ferien – og jeg skal love for, at jeg læste alt på kassetten ind til flere gange inden vi kom hjem. Vores spectrum var kun 16K, så den måtte udvides til 48K, før vi kunne spille det :-)
Klik for at spille Ant Attack på WOS
Selve spillet er vidst nok det første spil i isometrisk 3D. Det var ret sejt at se på – og det var spændende, at gå på udforskning i Antescher som byen hed. Man skulle redde sin kæreste fra de frygtelige myrer. Spillets forfatter Sandy White har lavet en god side der fortæller lidt om hvordan han lavede spillet. Vi taler om håndskrevet assembler. Urban Interactive – har lavet et udemærket remake. Jeg har i øvrigt stadigvæk kassetten.
Faldt lige over dette herlige interview med Matthew Smith. Det er ret sjovt at se. Han er helt klart en legende. Der gik en overgang en masse rygter om hans forkærlighed for forskellige former for tobak. Se filmen og døm selv:
En ting er dog helt sikkert – Manic Miner er en absolut klassiker. Og en af grundene til at undertegnede begyndte at programmere.
I fredags dumpede en dejlig ny bog ind i postkassen:
Bogen har format og størrelse som en Spectrum.
The ZX Spectrum Book – 1982 to 199x, skrevet af Andrew Rollings. Hanne (min dejlige kone) drillede mig lidt med, at jeg bruger penge på den slags :-)
Selve bogen er velskrevet og holdt i en humoristisk tone. Den indeholder beskrivelser mere end 200 ZX spectrum spil, med fine screenshots, cover shots, loading screens etc. Den har et forord af Sinclair himself. Det er en god bog. Den er bestemt læseværdig (for en Speccy nørd).
Bogen kan bestilles på Hive books. Det er et lille forlag dedikeret til at skrive om retro gaming og computer historie. Der er også en god bog om C64 The Commodore 64 Book – 1982 to 199x. Endeligt er der et par bøger, der kan pre ordres: The 8-bit Book – 1981 to 199x samt Generation ZX: Miners, Moles and Midnight Battles.
Det tog et stykke tid at gennemgå de mange ZX Spectrum bånd i kassen. Desværre var der ingen der var MIA (Missing In Action) iforhold til World of Spectrum. Men der var en del, hvor jeg kan bidrage med enten coveret eller instruktionerne. Så har jeg lidt at sysle med de lange vinteraftener:-). Jeg faldt også over en speciel live version af Relax (Frankie goes to Hollywood). Kun udgivet iforbindelse med spillet “Frankie goes to Hollywood”.
SUPERCODE II
Det mest spændende set fra et arkiveringssynspunkt er SUPERCODE II, hvor både coveret, instruktionerne, og båndet mangler i TZX format. Det bliver spændende at finde ud af, hvordan jeg får konverteret båndet til TZX formatet.
Seneste kommentarer